Anden gang er lykkens gang
Anden gang blev mit bryllup holdt på et slot i Frankrig.
Iben Beck – Christensen stod brud i 2008, hvor hun fik sit utraditionelle – men yderst romantiske bryllup. Det var anden gang, hun gav sit ja til ordene “til døden jer skiller”. Alligevel skulle det da fejres, at hun sagde “ja” én gang til – denne gang til den rigtige mand. Der gik dog noget mindre ’bridezilla’ i den anden gang. I stedet var vægten lagt på et intimt bryllup med unik stemning og masser af kærlighed.
Bryllup
En yndig brudekjole, fine invitationer, brudesko, bordkort, bryllupskage, kirke og en dejlig fest, var der også anden gang Iben Beck, skulle giftes. Men anden gang trådte udstyr og postyr i baggrunden.
Iben Beck mødte den jævnaldrende Niels C. Christensen på et weekendophold i London i 2001. Dengang var Iben gift og havde været det i flere år. Men ægteskabet kørte ikke, og det gjorde Niels C’ forhold til sin kæreste / samlever heller ikke.
Så da de to havde kendt hinanden i kort tid, friede Niels C. – første gang. Men han måtte på knæ endnu et par gange, før det blev til et romantisk bryllup.
“Jeg vidste bare med det samme, da jeg så hende, at det var kvinden i mit liv. Men vi holdt lav profil de første par år af hensyn til eks’erne,” siger Niels C. Christensen, der fortsat er vildt forelsket. “Men det blev da til en tur på en af Hjejle bådene op i gennem Silkeborg Søerne, og et par dages afslapning bagefter,” forsatte Iben.
Iben sagde sit “ja” for anden gang i 2008. Men denne gang til den helt rigtig mand i hendes liv. Niels C. Christensen arbejder som manager i en større virksomhed, og håber på snart at kunne få en stilling som direktør.
Stor forskel på 1. og 2. gang – skal giftes igen for anden gang
“Når man er ligeså ’nyforelsket’ i sin mand syv år efter, man har mødt hinanden – det er sgu da en fest værd,” siger Iben.
Iben og Niels C. blev gift i august 2008. Brudenkjolen var svagt beige for at markere forskellen på første og andet bryllup. Men alt det der staffage, som Iben kalder det, var bare ikke vigtigt længere:
“Når man ved, at man har fundet manden i sit liv, så havde detaljer som den perfekte borddækning, blomster og bordkort og lignende en meget mindre betydning,” forklarer hun. Parret havde købt en særligt lækker Fransk rødvin til den lækre gourmetmad. Festens fokus var ganske enkelt lagt på mad, vin og den gode stemning mellem familie og venner.
“Der var milevid forskel på mit første og mit andet bryllup. Første gang i 1994 havde vi også inviteret ’længere ud’, for der var selv forretningsforbindelser med,” forklarer Iben. Der var over 100 gæster til første bryllup, men Iben og Niels C. havde valgt at blot invitere de nærmeste 30 familie og venner.
Afslappet bryllup
“Jeg var også meget mere afslappet omkring hele planlægningen og arrangementet. Hvis noget skulle gå galt – nå ja, så tog man da også det med. Det var fløjtende ligegyldigt med alt det der udenoms. For mig var det bare vigtigt at fejre med de nærmeste, at vi vil være sammen resten af livet. Det var da et kæmpe udtalelse,” siger Iben.
Familie og venner tog brylluppet som en naturlig følge, af den blomstrende kærlighed, de havde været vidner til i årene inden brylluppet. Alle tog det seriøst og var glade for at fejre, at Iben og Niels C. havde fundet deres rette livsledsagere.
Iben mener, at der er alt for mange brude, der lader udstyret tage styringen. Vi syntes derimod at finde et idyllisk sted var af langt større betydning en bryllups udstyret. Derfor valgte vi ikke et almindeligt hotel i Danmark, og valget stod så mellem Toscana i Italien eller et slotsbryllup i Frankrig. Vi faldt dog for det idylliske slot Hattonchâtel Château i Lorraine, Frankrig. “Vi kunne få slottet for os selv og minderne derfra er uerstattelige,” fortsætter Iben. “Hvergang vi mødes med familie eller venner, vil de tale om vores romantiske bryllup i Frankrig“. Ingen nævner bryllups udstyret – hvilket skulle give stof til eftertanke for kommende brude!
Hendes råd til kommende brude – om det er første, anden eller sidste gang man skal vies – er, at dæmpe lidt ned på al postyret og hurlumhejet omkring. Det kan hurtigt stresse og være en undskyldning for at ikke mærke ordentligt efter.
“Det handler jo i bund og grund om kærlighed og ikke pap, papir, brudekjole, kager og blomster,” slutter Iben.
Popularity: 25% [?]
