Utraditionelt Bryllup (Danish)
Flere og flere danskere vælger en anden type bryllup end det traditionelle kirkebryllup med hvid brud, kirkeklokker samt suppe, steg og is. Og derfor rejser også flere brudepar til udlandet for at få drømmene opfyldt ……
Hvis du går med tanker om og drømmer om et anderledes romantisk bryllup og altid har været vild med prinser og prinsesser, en historisk tid eller noget helt tredje, så er det måske noget for dig at holde et utraditionelt bryllup, hvor du finder et tema, der skal sætte præget på din fantastiske bryllupsdag.
Kun din fantasi sætter grænsen for et utraditionelt bryllup.
Du kan bl.a. finde meget inspiration fra bøger eller forskellige Hollywoodfilm.Husk at med blot en smule planlægning kan selv de mest uoverskuelige problemer løses, så der er ingen grund til ikke at opsøge og virkeliggøre dit drømmebryllup. Du kan selvfølgelig også få hjælp af professionelle bryllups planlæggere. Husk på at det er din store drømmedag, jeres fest som skal fejres, og er en dag som I fremover altid vil mindes.
FØLG ET TEMA:
Middelalderligt bryllup
Det er vigtigt at have den rigtige dekoration, så du kan skabe et tro billede af det tema, du vælger at præge festen med. Vælger du f.eks. middelalderen som tema, skal du ud og finde et gotisk inspireret slot, lavet af rå sten, med farvede ruder. Og på bryllupsnatten skal du selvfølgelig bo i brudesuiten, der sikkert er placeret i en af slottets imponerende tårne.
Og det næste bliver så at finde en tilsvarende kirke, men som oftest ligger der en kirke i forbindelse med slottet. Det er væsentlige faktorer, der forstærker den historiske ramme, som du har valgt til brylluppet. Til et middelalderligt bryllup er hestevognen et oplagt transportmiddel fra kirken til det nærliggende slot, hvor festen skal holdes.
Drømmen om et middelalderbryllup virkeliggøres vel bedst i Frankrig, hvor der findes mange prægtige slotte i den smukke franske natur. Slottet Hattonchâtel Château i Lorraine er en af de eftersøgte slotte til middelalder bryllupper, fordi det ligger i nærheden af Luxembourg med kun godt en times flyvetid.
Men den største grund er selve slottet, der tikker alle dine boxe af, ved siden af at have en fantastisk historie bag sig. Det er for få år blevet åbnet for offentligheden igen efter af have været i privat besiddelse i næsten 50 år.
Romantisk Vinterbryllup
I kan også vælge at holde et vinterbryllup på en herregård,gods eller et slot fremfor det klassiske sommerbryllup. Det er sjældent, at man forbinder sne, kulde og mørke med ordet bryllup, men det kan faktisk være utroligt romantisk at holde et vinterbryllup. Her er der mulighed for, at I kan få taget nogle flotte bryllupsbilleder i det smukke vinterlandskab, hvor røde roser og den hvide brud samt gommens mørke klæder står i en flot kontrast til sne dækkede landskab.
På Skrøbelev Gods ved det sydfynske øhav går du ned af kirkestien, over den idylliske bro ved voldgraven og indtil den gamle hvide kirke. Bagefter holdes festen i riddersalen, der er inspireret af salen på Kronborg.
Der findes vel ikke noget mere iddylisk og romantisk end at sidde i salen, med ild i de 2 flotte pejse, lytte til ildens knitren og se ud på sneen der falder ned fra himmelen i store flager.
Bliv gift i under varme himmelstrøg
At rejse til udlandet og blive gift i sydens sol ved de hvide sandstrande er en drøm, som kun få danskere lever ud. Men det er faktisk ikke så omfattende at arrangere dit bryllup i udlandet. Flere danske rejsebureauer tilbyder romantiske bryllupper til populære rejse-destinationer såsom Tenerife, Venedig, Frankrig, Thailand og Kreta.
Her du kan blive gift i eksotiske naturomgivelser – eventuelt under en gazebo! Hos de fleste rejsebureauer kan du bestille en “bryllupspakke “, hvor bureauerne tager sig af alt lige fra officielle dokumenter, kirke eller synagoge til blomsterarrangementer, musik, mad og underholdning. Der bliver sørget for alt, så du og din kommende ægtefælle bare kan slappe af og nyde den vigtigste dag i jeres liv og hinanden.
Der er dog oftest tale om standard-pakker, når de hjemlige bureauer står for arrangementet, hvorfor en anden og langt mere flexibel mulighed er at kontakte det hotel hvor du skal bo. De fleste hoteller arrangerer også alt for dig – og de har selvfølgelig lokalkendskab, hvorfor de kan rådgive dig på en langt bedre måde og arrangere samt virkeliggøre dine drømme til den rigtige pris.
Hotellet Ritz Resorts på Tenerife (De Kanariske Øer) arrangerer selvfølgeligt alt for dig i forbindelse med et lille intimt bryllup eller et storslået bryllup med over 100 gæster. Samtidig har de et bredt udvalg af overnatnings faciliteter, der spænder fra små hyggelige hotelværelser til lejligheder og videre til store private villaer med egen pool.
Strandbryllup
Vil du giftes på en strand i udlandet, er der også mulighed for det!
Hvad kan være mere vidunderligt end et bryllup i den friske luft med lyden af bølgernes brusen, som de slår ind over strandbredden og vindens lette susen i siv eller palmetræer.
Tenerife, der er en af De Kanariske Øer, er selvfølgelig det første sted, man kommmer til at tænke på i den forbindelse, fordi det ikke ligger så langt væk fra Danmark.
Dernæst er omkostningerne langt mindre på Tenerife end hjemme, hvilket naturligvis er en betydende faktor for valg af bryllups destination.. Du er garanteret sol,strand og vand, så det kan vel ikke blive mere romantisk! Her kan du også få en bryllups middag tilsvarende i Danmark, hvis du ønsker det! Flere bryllupper er blevet mindre romantisk som følge af en al for eksotisk mad. De fleste gæster ønsker noget, som de kan nikke genkendende til.
Hvad med et caribisk bryllup til de stemningsfyldte toner af calypsomusik? Det kan også være, du er mere til en intim ceremoni under en port af palmegrene svøbt i tyl i det hvide sand på Koh Samui. Flere hoteller tilbyder alt fra borgerligt, katolsk og protestantisk bryllup til et vaskeægte traditionelt thaibryllup, hvor man bliver velsignet af buddistiske munke.
Uanset om I har tænkt jer et traditionelt kirkebryllup eller at blive gift i syden , er det vigtigt, at I går i gang med at planlægge i god tid. Glem ikke at orientere jer om der findes en bryllupssuite – uanset om det er til jeres bryllup eller bryllupsrejse.

Popularity: 30% [?]
